Ugens klassiker på Vinylpladen.dk uge 33, 2018.

Der er mange at vælge mellem når det er The Rolling Stones’ bagkatalog man skal gå igennem. Men valget som Ugens Klassiker er, i denne omgang, faldet på Beggars Banquet fra 1968. Det skyldes, at den både repræsenterer en start og en slutning på en periode i rullestenenes liv.

Det blev starten på deres samarbejde med produceren Jimmy Miller, som de arbejdede med i en årrække og lavede deres bedste albums med. Foruden Beggars Banquet, blev også Let It Bleed, Sticky Fingers, og Exile On Main Street produceret af Jimmy Miller. Så det må siges, at have været et udbytterigt samarbejde. En anden start - som måske mere skal kaldes en genstart, eller en tilbagevenden til begyndelsen - var at de gik tilbage til at være inspireret af blues og den tidlige “roots rock”. Det skete efter et besøg i det mere psykedeliske hjørne med det forrige album, Their Satanic Majesties Request.

Derudover blev Beggars Banquet det sidste album de nåede at udgive, inden grundlæggeren af bandet, Brian Jones’ død. Han indspillede flere af instrumenterne på albummet, men han var allerede i denne perioden meget påvirket af hans stofmisbrug og personlige problemer. Jimmy Miller har berettiget, at han kun mødte op, når han var i humør til det og de kunne derfor ikke rigtig kunne regne med ham. Ligeledes virkede han ude af trit med, hvad de arbejdede på og kunne finde på at møde op, med et nyt instrument han lige havde købt og insistere på, at det nu skulle indspilles - uanset om det passede til sangen eller ej. Det gav selvfølgelig interne problemer i bandet og især Mick og Keith, var meget irriteret over det. De sagde på et tidspunkt til Jimmy Miller, at han skulle bede Brian om at “piss off”. Det var selvsagt begyndelse på enden, for Brian Jones’ tid i Rolling Stones.

Da pladen endelig var klar til udgivelse, måtte det udsættes fordi bandet og deres pladeselskab ikke kunne blive enige om, hvordan coveret skulle se ud. Bandet ville gerne have et billede af en badeværelsesvæg dækket med grafitti, men det modsatte pladeselskabet sig, og det endte med “invitations-coveret”. Det simple look var inspireret af Beatles’ White Album, som var udkommet kort tid inden. Det originale cover er dog siden blevet udgivet, hvilket betyder, at pladen i dag findes i to forskellige udgaver.

Albummet er en milepæl i Rolling Stones bagkatalog og en plade, som var med til at definere lyden af den følgende - og vel nok vigtigste - periode, for eftermælet af et af historiens største rockbands.