Ugens klassiker på Vinylpladen.dk - Uge 9, 2022.

Denne uges klassiker passer perfekt til din vinterdepression, hvis den stadig hænger i, her på tærsklen til foråret. Albummet er ‘Pink Moon’ fra 1972 af Nick Drake - en mand, der selv kendte depressionens tunge dyne til fingerspidserne. Han brugte den heldigvis også produktivt.

En novembernat i 1974 døde Nick Drak af en overdosis antidepressiv medicin. Årene efter hans død har været fyldt med spekulationer om, hvorvidt han døde ved et uheld eller om det var selvmord. Hans venner og bekendte var dog ikke overraskede, hvis intentionen var selvmord, da Nick Drake led under slem depression det meste af hans liv. To år inden hans død udgav han sit sidste album. Det album har sidenhen opnået en nærmest kultagtig status inden for genren og har gjort stort indtryk på andre kunstnere, eksempelvis Norah Jones, Elton John og Beck.

I oktober 1971 vendte Nick Drak hjem efter at have opholdt sig i en kort periode i en villa i Spanien. Han havde brug for at rense hovedet og gøre sig klar til at indspille et album. Kort efter hjemkomsten til London, henvendte Nick sig til producer John Wood og forklarede, at han ønskede at lave et afdæmpet og akustisk album, uden anden instrumentering end sin akustiske guitar. John skulle hjælpe Nick med indspilningen i Sound Techniques i London. Studiet var dog booket op i løbet af dagtimerne, så John og Nick måtte nøjes med aften- og nattetimerne. De to mødtes kl. 23 og indspillede så i ro og mag albummets sange. Kun John, Nick og Nicks guitar var til stede under indspilningerne. Det tog dem kun to aftener at indspille hele albummet. Spilletiden strækker sig også kun knapt en halv time, men det til trods, var det en relativ kort proces.

Albummet bærer tydeligt præg af Drakes tungsind, og det følges rigtig fint med den afdæmpede akustiske stemning, som Nick havde ønske om at opnå. Med numre som ”Pink Moon”, ”Things Behind The Sun” og ”From The Morning” kommer man helt tæt på Nick Drake og det lyriske geni, som han var, på trods af sin depressive tilstand. Albummet står nærmest, som et vidnesbyrd for - og et indblik i, depressionens skarpe klør, som måske, måske ikke, endte med at tage livet af Nick Drake.