Ugens klassiker på Vinylpladen.dk uge 5, 2020.

Denne uges klassiker er i den grad kommet i hus i skyggen af personlige konflikter og svære gnidninger mellem kunstner og pladeselskab. Det er Van Morrisons Astral Weeks fra 1968, som var Morrisons andet album efter debuten Blowin’ Your Mind! fra ‘67.

Efter udgivelsen af hans første plade, var der opstået uenighed mellem Morrison og direktøren for hans pladeselskab, Bang Records. Direktøren Bert Berns ville have Morrison trukket i en mere kommerciel retning oven på succesen med Brown Eyed Girl - men det ville Morrison ikke. Kort herefter døde Berns af et hjerteanfald, som Berns kone Ilene gav Morrison skylden for at have udløst. Ilene overtog herefter Bang Records og dermed også Morrisons pladekontrakt.

Hun havde herefter set sig sur på nordirske Morrison, som hun gjorde alt, hvad hun kunne for at holde ude af studiet og fra at spille koncerter. Det gik endda så vidt, at hun prøvede at få ham smidt ud af landet.(Det lykkedes ikke da hans kæreste gik med til at de blev gift).

I sidste ende kom Warner Music Morrison til undsætning og fik forhandlet ham ud af kontrakten med Bang og Ilene.

Det var dog med de forbehold at; Morrison skulle skrive 3 sange om måneden til Ilenes musikforlag - Morrison skrev 36 vrøvle sange til Ilene på en dag. Derudover skulle han overgive halvdelen af rettighederne til alle sange udgivet som en single indenfor det kommende år - Astral Weeks blev udgivet uden singler. Sidst, skulle han inkluderer 2 sange, som var ejet af Bang på hans næste plade - Morrison inkluderede ‘Madame George’ og ‘Beside You’ men ændrede dem fuldstændig fra den udgave han havde indspillet for Bang. Og så kunne han ellers komme i studiet og få indspillet hans kommende mesterværk.

Det er tydeligt at høre, at han slet ikke ville det kommercielle udtryk og der bliver absolut ikke leflede for lytteren. Astral Week udkom heller ikke til stor succes, hverken hos anmeldere eller publikum. Men den er langsomt vokset i anseelse, og står i dag som et af 60’ernes vigtigste værker og som en inspiration for utallige sangskrivere siden. Så Morrison må siges at være den som kom bedst ud på den anden siden af en konflikt, som fik et lettere komisk løsning.