Ugens klassiker på Vinylpladen.dk uge 44, 2021.

Pink Floyd var allerede et veletableret navn da de i 1979 udsendte deres 11. studiealbum The Wall. De havde i årene forinden udgivet deres andre hovedværker, ‘Dark Side Of The Moon’ i 1973 og ‘Wish You Were Here’ i 1975. Herefter kom også det roste album ‘Animals’ i 1977, så det var et band, som havde gang i en utrolig udgivelsesrække, af den ene klassiker efter den anden.

Bassist Roger Waters var, som på de tre foregående, primær sangskriver på The Wall, som også var bygget op omkring et koncept. Konceptet bundede i Pink Floyds store succes, som havde medført, at bandet nåede en størrelse, hvor de var begyndt at spille stadionkoncerter. Det viste sig slet ikke at være noget for Waters, som følte sig distanceret fra publikum.

Publikum havde også udviklet sig. Han syntes ikke længere, at folk lyttede og oplevede musikken, men at koncerterne og publikums opførsel, mere mindede om sportsbegivenheder.

Til én koncert blev han så frustreret, at han spyttede efter enkelte publikummer, hvis opførsel irriterede ham. Waters tænkte meget over fremmedgørelsen fra publikum og lysten til at isolere sig selv, ved at bygge en mur mellem bandet og publikum…

Disse tanker lagde grunden for The Wall, som er historien om rockmusikeren Pink - En karakter som er baseret på Waters selv, og Pink Floyds oprindelige forsanger Syd Barrett.

Historien blev sidenhen omdannet til det store lærred, hvor vi møder Pink låst inde på sit eget hotelværelse, udkørt af for mange shows, stoffer og for meget succes. Pink tænker tilbage på sin opvækst, fuld af pinefulde minder, der alle er "another brick in the wall", altså sten i den mur, som han gradvist har bygget om sig selv.

Filmen, som blev instrueret af Alan Parker og havde Bob Geldof i hovedrollen som Pink, bestod af både filmklip og animationer. Der var desuden ikke nogen dialog i filmen - handlingen blive kun drevet frem af billederne, tilsat albummets musik, fra start til slut.

The Wall er er sidenhen blevet tilpasset mange udtryksformer og det lader til at tematikkerne er eviggyldige. Waters har bl.a. opsat albummet som en visuel koncert oplevelse, og den er også opsat som en Opera.

Da albummet udkom lå den nummer 1 i ti forskellige lande, dog ikke i hjemlandet, hvor den toppede på en tredjeplads. Albummet affødte dog bandets eneste single, som nåede toppen af hitlisterne, med ‘Another Brick In The Wall, Part 2’. Og mon ikke det også bare var endnu en sten i Waters egen mur.